Nørre Voldgade 8-10, 1358 København K
En idé og en mand.
Et navn er uløseligt knyttet til Jagt & Fiskerimagasinet. Det er Ludvig Svendsen. Han var oprindelig uddannet som vinkyper, men havde allerede fra de helt unge år en uudslukkelig appetit på alt, der havde med jagt og lystfiskeri at gøre.
Fra barndomshjemmet bag Glyptoteket blev det til fodture ud til Dragør og det sydlige Amager, når der i sæsonen skulle skydes ænder og vadefugle.
Gedderne og suderne i Københavns voldgrave kunne heller aldrig vide sig sikre for det unge brushoved, og han var nok den første her i landet, der begyndte at drive egentligt sportsfiskeri i saltvand.
Ludvig Svendsen havde i det hele taget et vågent øje for, hvad der rørte sig i det store udland, og han havde forretningssans. Næse for nye strømninger i tiden. Så da det økonomiske barometer også i hjemmet begyndte at stige i årene efter 1. Verdenskrig, slog han til,
forlod sine vinfade og gjorde sine hobbies til sin levevej.
I 1921 åbnede han den første specialforretning af sin art i Danmark, Jagt & Fiskerimagasinet.
Vel kunne man dengang da købe en haglbøsse eller lidt fiskegrej hos isenkræmmeren eller i den lokale brugs og rundt om i landet. Ligesom der også var bøssemagere, som handlede med jagtvåben. Men en stor, velassorteret forretning udelukkende for jægere og lystfiskere
- det var helt nyt.
Det blev da også en succes fra starten. Selv medlemmer af kongehuset blev hurtigt faste kunder i forretningen.
I årene under og efter 1. Verdenskrig havde den initiativrige grosserer på rejser i det øvrige Skandinavien og England skaffet sig gode agenturer, og med "hård dansk valuta" på lommen, havde han lavet det ene "røverkøb" efter det andet i det inflationshærgede Tyskland. 
Jagt- og Fiskerimagasinet, "Det sekskantede tårnværelse", Studiestræde 48, København.
Fotograf www.Gudmann.com
Krise, krig - og de første tun.
Se lille tun fiskevideo fra de gode gamle dage med ved at klikke på nedenstående link:
Tunfangst i Øresund 1957 = https://www.danmarkpaafilm.dk/klip/tunfangst-i-oeresund
De glade og pengerigelige tyvere fik en brat ende med krakket i Wall Street i 1929 og den efterfølgende nedtur i 1931, men også op igennem tredivernes kriseår og den efterfølgende verdenskrig klarede man sig igennem problemerne med bravour.
Importrestriktioner medførte, at personalet i Jagt & Fiskerimagasinet hvert år "hjemmeladede" i tusindvis af haglpatroner.
Ludvig Svendsen satte også en dansk produktion af blink og pirke, fiskestænger og forskelligt jagtudstyr i gang.
Samtidigt slog han i disse år sit navn fast som den erfarne rådgiver gennem udgivelse af en lang række fagbøger om jagt og fiskeri - bl.a. den første bog om sportsfiskeri fra kysten og dertil en bog om fuglenes ø i Øresund, Saltholm. Her havde Ludvig Svendsen sammen med en anden af tidens kendte jægere, dr. Bøje Benzon i en lang årrække jagten.
Ludvig Svendsen drev ivrigt elgjagt i Sverige, og han var en selvskreven klapjagtgæst over alt på sjællandske godser. Dertil var han allerede før krigen dansk pioner som laksefisker i Namsen.
Allerede under krigen havde han forsøgt sig med tunfiskeri fra Sjælland Odde - det foregik den gang med løse liner og bremsebøjler - og da det store tuneventyr satte ind i Øresund i slutningen af fyrrerne og begyndelsen af halvtredserne, var Ludvig Svendsen selvfølgelig ikke sen med tilslaget.
Pludselig kunne man købe ægte amerikanske tunstænger og - hjul i Jagt & Fiskerimagasinet.
Hvordan den importtilladelse var blevet kringlet igennem Varedirektoratets restriktive kontorer, melder historien intet om.
I øvrigt gik det ret hurtigt med at få reolerne fyldt op med de kendte mærkevarer inden for jagtudstyr og fiskegrej, så man kunne betjene selv meget fornævnte kunder. En af dem var en arabisk oliesheik, der engang i begyndelsen af halvtredserne tilbragte 10 minutter ved disken, og inden han igen forlod forretningen, havde han købt for små 100.000 kr., bl.a. en Holland & Holland dobbeltløbet jagtriffel. Han var pludselig blevet inviteret på jagt af en dansk forretningsforbindelse, og der var ikke tid til at lade hans private jet afhente hans egne våben i Ryad..!
Traditionerne er fulgt med.
Ludvig Svendsen døde i 1959 - en jæger- og fiskerpersonlighed af den sjældne slags var gået bort.
Allerede i 1938 havde han sikret arvefølgen i firmaet, da hans søn Axel efter en omfattende handelsuddannelse i England og Tyskland trådte til som souschef.
Axel Svendsen drev sammen med sin prokurist, Kjeld Grønquist - også et kendt navn blandt danske jægere og lystfiskere - firmaet videre frem til 1980.
Den tysk uddannede bøssemager Rudolf Max Roedel styrede bøssamageriet og vedligeholdt og reparerede våben for Kongehuset. Hans kollega var Niels Hangler.
Det blev år med en voldsom vækst i salget af jagtudstyr og fiskegrej, men også år med stadig stigende konkurrence. Hele markedet skiftede karakter.
Da Jagt & Fiskerimagasinet startede lå 75 pct. af salget i jagtafdelingen og 25 pct. i fiskeriafdelingen. I dag er det lige omvendt. Det var en epoke, der sluttede, da Axel Svendsen i 1980 solgte Jagt & Fiskerimagasinet, og Keld Grønquist i 1982 fulgte med over i pensionisternes rækker.
Omskiftelig beliggenhed og flere ejere.
I nogle år derefter havde den legendariske forretning en lidt omskiftelig tilværelse, når sandheden skal siges.
Jagt & Fiskerimagasinet, blev overtaget af Christian Olsen (fra Parkerdynastiet)
Først blev Christian Olsen tvunget til at flytte over på den anden side af Studiestrædet.
Da forretningen var kommet i orden, blev lejekontrakten opsagt.
Jagt & Fiskerimagasinet, blev igen flyttet - nu til Frederiksberg Alle 27. Lokalerne var på 350 m2 i to etager, delt op i en fiskeri- og en jagt og beklædningsafdeling.
Disse flytninger var for meget til, at bukserne kunne holde.
Jagt & Fiskerimagasinet blev overtaget af lensgreve Christian Lerche, Lerchenborg, der var forretningsmand og investor på internationalt plan, med bl.a. skovbrug på Tasmanien, handler med real estate på St.Croix og med bopæl i England.
Nørre Voldgade - igen Citybutik.
Efter en halv snes år på Frederiksberg Alle 27, hvor Jagt & Fiskerimagasinet ikke rigtigt trivedes, blev virksomheden igen solgt i 1992. Denne gang til folk med et indgående branchekendskab.
Forretningen blev flyttet retur til Nørrevold 8-10 - kun et stenkast fra den oprindelige beliggenhed i Studiestræde 48.
Butiksarealet på Nørre Voldgade, er med kælderbutik og butikken i stueplan, på 557 m2. Her har Jagt & Fiskerimagasinet genvundet sin plads og trives rigtigt fint som City-butik.
Herunder billeder af Jagt og Fiskerimagasinet fra beliggenheden på Studiestræde.
"Det sekskantede tårnværelse" indefra.
Længst til højre ses Keld Grønquist igang med at servicere kunder
Foto Jagt & Fiskerimagasinet, Studiestræden 48
Jagt & Fiskerimagasinet, Nørre Voldgade 8-10, 1358 Kbh. K
Indkøbsliste 
