Tilbud! Fisk Fritid Jagt Info Søg

Kompasser Info

Så længe vi har levet her på Jorden, har nogle af livets spørgsmål været:
Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen
Heldigvis har nogle af vores forfædre ikke kun stoppet op og filosoferet
over det, men også spurgt om: HVORDAN KOMMER VI DER HEN

Sidstnævnte spørgsmål har afstedkommet flere meget tidlige og sofisdikerede bud på hvordan man kan sætte sig i forhold til et givet sted.

Reelt set er der ingen der ved hvornår ordet Kompas førstegang blev benyttet.
Et kompas er et måleinstrument som kan fortælle retningen mod jordens nordpol. Det er nyttigt at vide, når man skal navigere, da man ved at holde en fast kompaskurs kan bevæge sig i en lige linje.

Solkompas
Vikingerne anvendte et såkaldt solkompas. Det bestod af en retningsinddelt skive, en skyggepind og en kurve, der viste skyggens gang på forskellige breddegrader. Kurven var afsat på skiven ved at tegne skyggens vandring over året på land. Når man holdt solkompasset lodret og drejede det til skyggepinden ramte skyggekurven, kunne man aflæse verdenshjørnernes retning på den retningsinddelte skive. Ved hjælp af bl.a. solkompasset kunne man hjemmevant navigere mellem Norden, Færøerne, Island og Grønland.
I 1948 blev der i Grønland fundet et fragment af en cirkelrund træskive, der siden er blevet fortolket som et solkompas med kompasstreger og skyggekurver. Fundet kan dateres til omkring år 1000, altså mere end 200 år før det magnetiske kompas.
Ideen bag solkompasset er lige så enkel, som den er genial; og det er let at bruge.

Tegn en cirkel på et stykke karton, stik en tegnestift gennem centrum fra bagsiden, og placer kartonen på et bord i solen. Afsæt med jævne mellemrum dagen igennem skyggens endepunkter. Forbind dernæst alle punkterne med en blød kurve. Dagens skyggekurve (eller gnomonkurve) er hermed bestemt. Tegn nu diameteren gennem det punkt på kurven, der ligger tættest ved centrum. Denne linje er Nord-Syd linjen. Resten af kompasstregerne kan herefter let konstrueres ved at halvere vinkler. Kompasset kan bruges i en uges tid, før det skal fornyes.

Figuren viser et solkompas med flere skyggekurver. Trekanten i midten er skyggekasteren (gnomonen), som skal bøjes op vinkelret på kompasset.

Når kompasset skal bruges, skal det anbringes vandret og drejes således, at skyggespidsen falder på kurven. Kompasset er så retvendt, og kan nu bruges til pejlinger.

Fra bogen Vikingernes kompas, S. Thirslund & C.L.Vebæk udgivet af Handels- og søfartsmuseet på Kronborg, Helsingør 1990. Bogen indeholder en omhyggelig redegørelse for fundet, teorierne, afprøvningerne under praktiske forhold, og ikke mindst for Nationalmuseets behandling af fundet.

Gør-det-selv-kompas
Det simpleste kompas er en kop vand med et lille blad. På bladet lægger man en nål, som man har gnedet med en magnet i retning af spidsen. Når man lægger nålen på bladet så drejer den langsomt med spidsen imod nord.

Magnetisk kompas
Et magnetisk kompas fungerer ved at måle jordens magnetfelt. Det består af en magnet der er hængt op så den kan dreje uhindret rundt i det vandrette plan, kompasrosen. På grund af magnetfeltet omkring Jorden vil magneten orientere sig med sin nord- og sydpol pegende mod Jordens magnetiske poler.
Historisk
Kineserne menes at være de første der opdagede at magnetiske objekter har en evne til at vise absolutte retninger, og skabte de første kompasser, som de kaldte for "syd-visere". Dog blev disse kompasser primært brug til spådomskunst frem for til navigationsformål.

• For det første er der magnetisk deklination der skyldes at jordens magnetiske nordpol ikke er sammenfaldende med jordens geografiske nordpol. Misvisning er vinkel-forskellen mellem retningen mod den geografiske og den magnetiske pol set fra et givet punkt. Misvisning er ens på alle kurser, men er forskellig på forskellige steder på jorden og ændrer sig over tid pga. det igangværende polvending. Den magnetiske nordpol er pt. beliggende i det nordvestlige Canada men flytter sig hvert år nærmere nordpolen. På et land- eller søkort kan man indtegne såkaldte isogoner, som er kurver, der forbinder punkter med samme deklination.
• Magnetisk inklination Kompasnåle er almindeligvis indrettet til at dreje i det vandrette plan, men i praksis ligger den direkte retning til de magnetiske poler et stykke under horisonten; den såkaldte magnetiske inklination. Nålen vil forsøge at pege så direkte mod den magnetiske pol som muligt, men når nålen er indenfor nogle få grader fra retningen til den magnetiske pol, trækker de magnetiske kræfter nålen nedad frem for til en af siderne: Med mindre nålens leje er helt frit for friktion og kompasset ligger helt plant, kan nålen godt "finde hvile" et par grader ved siden af den "lige vej" til den magnetiske pol.
• Deviation er den afvigelse, som kommer af "uvedkommende" magnetfelter (fra f.eks. jernobjekter eller strømførende ledninger i nærheden). Et jern-skib har i sig selv et magnetfelt, som påvirker skibets kompas. Disse fejlkilder vil skabe en vis forskel mellem den retning kompasset "siger" skal være magnetisk nord, og den reelle retning mod den magnetiske nordpol.

Fluxgatekompas
Fluxgatekompasset består af en massiv elektronisk sensor, som måler jordens magnetiske felt direkte. Traditionelle kompasproblemer som svingning og træghed er elimineret. Føleelementetet er frit for magneter, roterende kompasroser og ædelstenslejer. Fluxgatekompasset er populært i mindre skibe, men kræver en pålidelig strømforsyning. Uden elektrisk strøm intet kompas.

Gyrokompas
I gyrokompasset udnytter man gyroens egenskaber, aksestivhed og præcession, sammen med jordens rotation og tyngdekraft. En gyro er et roterende omdrejningslegeme. Ophænges gyroen kardansk så den kan svinge i alle retninger, og forsynes den med et lod der får det til at søge at holde aksen vandret, vil den på grund af jordens rotation indstille sig med aksen nord-syd. Gyrokompasset er afhængigt af elektrisk strøm til motoren der driver gyroen og til følgesystemet. Når gyroen startes, går der nogle timer, den såkaldte indsvingningsperiode, før aksen er i nord-syd retning. Gyroen er også påvirket af den såkaldte breddefejl, en lille fejl, der er nul ved ækvator og stiger med højere bredde. På nordpolen vil gyrokompasset ikke virke. Endvidere har gyrokompasset en lille fartfejl, der stiger med skibets eller flyets fart og en accelerationsfejl, der får gyroen til at svinge væk fra nord-syd når skibet eller flyet foretager hurtige accelerationer.

Satellitkompas
Satellitkompasset er et instrument, der viser retninger ved hjælp af signaler sendt fra satellitter i gps-navigationssystemet. Kompasset er billigt i forhold til gyrokompasset og mindst lige så nøjagtigt. Kompasset kan levere kompasinformation til andre instrumenter som radar, ECDIS, pejlekompas osv. Kompasset virker kun så længe det modtager signaler fra satellitterne. Det kan derfor falde ud, når skibet f.eks. sejler under en bro eller sejler i en fjord med høje fjeldsider. Satellitsignalerne leveres gratis af USA, som imidlertid forbeholder sig ret til at ændre signalerne i en krigssituation, så signalerne ikke kan benyttes af modparten.

Gode råd om kompasser.
Selv om der kommer flere og flere moderne elektroniske navigationsinstrumenter frem, har det gammeldags magnetkompas alligevel sin berettigelse. Det er uafhægigt af elektricitet, og det holder i op til 100 år. Det er dog en betingelse, at kompasset er opstillet rigtigt.
En af de almindeligste årsager til upålidelige kompasser er at Kompasset er anbragt for tæt ved instrumenter eller genstande af jern (I mange både er kompasset sat lige under en vinduesvisker med en permanent magnet. Her må enten kompasset eller viskeren flyttes).

Beskyttelse af kompasset
Et kompas er et følsomt instrument. Det er derfor vigtigt, at kompasset ikke udsættes for stød, slag eller andet der kan forårsage defekter i spejl eller kompashus. Luk altid klappen med spejlet omhyggeligt, og opbevar kompasset i sikre omgivelser, når det ikke er i brug. Det er ligeledes vigtigt, at kompasset ikke udsættes for magnetisme, for eksempel fra højtalere og andre magnetiske kilder, da disse kan afmagnetisere kompasnålen, og derved ødelægge kompassets funktionalitet.